Mange af de ting, som normalt får folk til at opsøge en psykolog, har ofte sit udspring i de traumer, de fleste af os pådrager os, i løbet af et levet liv. Nogle gange endda fra før vi selv kan huske. Disse traumer kan komme til udtryk som depression, angst, stress, problemer i relationer til andre mennesker, ensomhed, sorg, opmærksomhedsvanskeligheder, og listen fortsætter…
Hvad kan traumatisere et menneske?
Den bagvedliggende årsag til traumer kan være så meget mere, end hvad vi, i daglig tale, henviser til, når vi snakker om traumer. Det er meget individuelt, hvad der kan risikere at traumatisere det ene menneske i forhold til det andet menneske. Overordnet og helt forenklet set kan man sige, at det, der for den enkelte kan forsage et traume handler om, at noget (en enkelt oplevelse, eller noget oplevet over tid) er for stort og/eller svært at rumme, og at den, der oplever det, ikke har mulighed (fx ved hjælpe og støtte fra andre) for at komme i faktisk balance igen, efterfølgende.
Lidt forenklet kan man sige, at vi risikerer at traumatiseres, når noget for stort sker for hurtigt, eller når der er for lidt af noget, over for lang tid. Listen over ting, der kan ligge til grund for, at et menneske traumatiseres er nærmest uendelig lang, men for at give et indblik i, hvad der kan vælte os, følger her en række eksempler:
- Trafikulykker – både høj- og lavimpact
- Overfald, overgræb
- At blive vidne til, at andre udsættes for skade og lignende
- Kompliceret fødsel (både forældre og barn)
- Hospitalsindlæggelse (ikke mindst i barndommen, og også fra før vi selv kan errindre)
- Fastspændig/fastholdelse
- Operationer og narkose
- Fald/styrt
- Usikker, eller “usund” tilknytning til omsorgspersoner. Barndom med forældre, der ikke har kunnet møde barnets basale behov, eller behov for og tryghed og samregulering tilstrækkeligt.
- Tab, svigt
- Længere tid i arbejds- , venskabs- eller familieforhold, der opleves overvældende, og er kilde til massiv magtesløshed
- Krig eller katastrofer
- Oplevelser, hvor et menneskes grænser overskrides massivt, i fysisk eller psykisk forstand
- Natur- og klimakatastrofer
- Opvækst med forældre, der selv bærer på traumer
- …
Hvad er et traume for en størrelse, og hvor sidder det?
Selve traumet sidder i kroppen, og man kan sige, at det udtrykkes i vores autonome nervesystem. Det autonome nervesystem (ANS) er en samling af nervebaner, der styrer de funktioner i kroppen, som vi ikke bevidst er herre over. De fungerer autonomt, og har, i bund og grund, til funktion at sikre vores overlevelse – det er det, der er på spil, når vi refererer til reaktioner af kamp, flugt og kollaps/frys. Her er blandt andet tale om vores puls, vejrtrækning, fordøjelse, indre organer, blodkar, blodtryk, kropstemperatur, sved, pupiller etc.
Selvom vi ikke er bevidste om det, så er det via vores ANS, vi møder vereden, samspiller med verden, vurderer vores verden, og reagerer på vores verden. ANS kan skades, når noget, som nævnt ovenfor, er for meget, for hurtigt, eller når noget er for lidt, for længe. Det kan ske pludseligt, eller bygges op af flere belastninger (skader på systemet) over tid. Når vores autonome nervesystem er overbelastet, eller er skidt udviklet, så går der kludder i vores måde at være menneske på. Og der går, helt biokemisk, kludder i vores krop (inklusiv hjerne).
Hvordan kommer traumatisering til syne?
Symptomer på traumatisering er mangeartede og meget individuelle. Nogle er meget tydelige og opleves stærkt, mens andre er mere diskrete, og måske ikke opleves direkte. Og igen, er der nogle symptomer, som vi har vendet os til, og tænker bare er en del af livet, omend de er træls. Der findes også symptomer, som man måske ikke selv forbinder med en eventuel udløsende hændelse. Symptomer kan komme efter kort tid, men kan også udvikle sig efter længere tid, endda efter måneder eller år. Der kan også være tale om, at man mærker påfaldende lidt, eller at man egentlig syntes, at alt gik så fint, men nu er overrasket over, hvor stærkt man pludselig reagerer på en ellers relativt lille hændelse.
Måske oplever man ikke noget til nogen traumatisering, men undrer sig over, at man har svært ved at få livet, tilværelsen og relationer til at hænge sammen. Som listen ovenfor, er følgende liste ikke en udtømmende liste. Det, at man oplever nogle af symptomerne, er ikke det samme, som at man er traumatiseret, og man kan omvendt sagtens have symptomer, der ikke figurerer nedenfor. Men listen kan bruges som en refleksion af noget ellers meget komplekst:
- Søvnbesvær (sover for lidt eller for meget, eller vanskelighed ved at falde i søvn) eller konstant udtrætning
- Irritabilitet, opfarenhed, vredesudbrud
- Følelse af tomhed
- Angst
- Depression
- Autoimmune lidelser
- Migræne
- Piskesmæld
- Spændinger, smerter
- Kollaps, immobilitet, magter ikke noget
- Nedsat eller påfaldende øget sexlyst
- Tab af socialt engagement, isolation
- Besvær med fordøjelsen
- Mavesmerter
- Øget vagtsomhed
- Påtrængende genoplevelser af hændelse, flashbacks eller drømme
- Undgåelsesadfærd
- Sensitivitet over for lyd og/eller lys, eller andre stimuli
- Koncentrationsbesvær
- Opmærksomhedsforstyrrelse
- Besværet hukommelse
- Tristhed
- Mønstre med udforderede forhold til tætte relationer
- Misbrug (alkohol, stoffer, mad etc.)
- …
