Her på siden kan du blive klogere på, hvem jeg er, og hvordan jeg arbejder. Se dig omkring, og tag endelig kontakt, hvis du har spørgsmål, eller vil booke en tid til terapi.
Terapi
Jeg tilbyder terapi til voksne. Terapiformen er traumeinformeret, og har fundament i forståelse af og arbejde med vores autonome nervesystem. Det betyder, at selvom samtalen er central, så er opmærksomheden på det, der sker inde i kroppen et løbende fundament for terapien. Du kan læse mere om terapien her.
Hvem er terapien relevant for?
Terapi kan være til gavn for alle, der gerne vil have hjælp til at finde en bedre balance i og med sig selv, samt i relationer til andre mennesker. De fleste af os har noget, som ind imellem giver os udfordringer i vores hverdag, og som vi kan have glæde af at tage op i terapi. Den terapi, som jeg tilbyder, kan bidrage til at løsne op for effekten af nye eller tidligere traumer. Om der er tale om choktraumer (ex. trafikuheld), langsommere tilegnede traumer (ex. stress), eller tidlige traumer (ex. relateret til livsforhold, relation til forældre, eller konkrete episoder i opvæksten, herunder også i graviditeten), giver det mening, at arbejde med reguleringen af nervesystemet. Se mere om traumer her.
Tilskud
Jeg har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring, så ved sessioner hos mig, kan du ikke få tilskud derfra.
Er du medlem af Sygesikring Danmark, kan jeg indberette til dem. Læs mere her om betingelserne for at kunne modtage tilskud.
Generelt gælder det, at hvis du er medlem af en privat sundhedsforsikring, kan du tage din regning med til dem, og undersøge dine muligheder for at få tilskud derfra.