Jeg er autoriseret psykolog med praksis i Randers, Østjylland. Jeg blev færdiguddannet psykolog ved Aarhus Universitet i 2013, og blev autoriseret, af Psykolognævnet, i 2018.
Jeg har tidligere arbejdet kommunalt, hvor jeg betjente skoler og dagtilbud. Her var jeg meget optaget af det neuroaffektive og børnenes evner til selvregulering, og hvordan de voksne omkring børnene kunne bidrage til at udvikle og støtte op om disse grundlæggende evner hos børnene.
Jeg har nu rykket mit fokus til de voksne, men i bund og grund er jeg optaget af det samme; hvordan vi mennesker har brug for at kunne regulere og berolige os selv, når vi oplever noget, vi, på den ene eller anden måde, ikke kan eller skal kunne rumme. Eller, når vi har udfordringer, her i tilværelsen, på grund af ting, vi har oplevet tidligere i livet. Har vi svært ved denne selvregulering, har vi brug for at lære det sammen med et andet menneske, som vi har tillid til. Lige netop dét er indbygget i den terapi, jeg praktiserer.
For at udvide min horisont, og for fortsat at lære mere, har jeg videreuddannet mig til Somatic Experiencing terapeut (SEP) – traumeterapeut. Det er en treårig uddannelse, skabt af Peter Lewin, og er læren om at hjælpe mennesker med at mærke sig selv, og forløse traumetilstande.
Min erfaring inden for det udviklingspsykologiske lægger et godt fundament for at arbejde med voksne. Man kommer ikke uden om, at vi var små engang, og den måde vores barndom og udvikling(sforhold) har formet os, trækker vigtige spor til det liv, vi lever nu.
Jeg er gift, og mor til tre børn i blandede aldre. Mine erfaringer fra familie- og hverdagslivet har jeg med mig, når jeg arbejder terapeutisk. Én vigtig ting er uddannelse, men en anden er at kunne kombinere uddannelse med erfaringer draget i livets skole. Efter en del år i offentlig ansættelse, fik jeg en arbejdsrelateret belastningsreaktion, og dér fik jeg prøvet, på eget nervesystem, hvordan vi mennesker virker (eller ikke virker), når den slags møder os. Den slags bump i livet, er læring på godt og ondt, og en stor del af det gode er, at jeg kan relatere til (helt ind på et kropsligt og følelsesmæssigt plan), hvordan det er, når livet ikke går i takt. Jeg arbejder altså ikke blot ud fra et teoretisk fundament – jeg praktiserer, hvad jeg bidrager med.
